Riesling – kølige hvidvine med syre, frugt og finesse

Riesling-druen giver sig til udtryk via noter og nuancer af pære, lime og hyldeblomst i aromaen. Rieslingens kraftige bouquet af blomster og honning gør den forfriskende og frugtig med et naturligt syreindhold.  Selv når Riesling-vinen nydes iskold, bliver man mødt af intense aromaer. Med lidt alder kan især den meget søde Riesling udvikle en unik duft af petroleum og plastic - som mange vinkendere elsker! Som med andre druer gælder det, at du får mest smag ud af din Riesling, hvis du nyder den af et glas fra RIEDEL.

Tip!
Riesling er kendt for sin aromatiske præcision og høje syre – og hvis du kan lide det udtryk, vil Grüner Veltliner måske også falde i din smag. Den har samme rankhed, men en mere krydret karakter.

Sådan dyrkes Riesling-druen

Riesling er en druesort, der bruges til at producere skønne, tørre, men også søde hvidvine. Riesling er fuld af smag og intensitet - og smagen og noterne kan variere markant alt afhængigt af terroiret, den dyrkes i. Riesling-druen tåler hårde vintre og modner ret tidligt. Også ved dyrkning af Riesling-druen gælder det som udgangspunkt, at jo varmere klima, den dyrkes i, giver det en langt mere fyldig vin - mens dyrkning i køligt klima giver en lettere vin og rankere vin. Druen dyrkes dog kun sjældent i helt varme områder, da der her ikke er grobund for at skabe den rette “Riesling-balance” mellem det søde og det syrlige. 

Man kan ved dyrkning af Riesling i køligere klima sikre en langsom modningstid - det vil give Rieslingens sin evne til at balancere syren med sødmen med rene og stringente karaktertræk, der giver den meget eftertragtede smagskoncentration. Og denne balance gør blandt andet Rieslingen til en af de mest drikkevenlige vine.

Hvor dyrkes Riesling?

Da Riesling er en meget populær terroir-drue, ændrer druen udtryk alt efter, hvilken mark, hvilket klima, dyrkning og vinificering, der ligger til grund for den enkelte vin. Den grønne Riesling-drue er udbredt over det meste af verden, men der er ingen tvivl om, at den har sin største berømmelse langs Mosel-floden i både Frankrig og Tyskland, hvor Rieslingen suger sine mineraler fra. I efterkrigstiden var Rieslingvinen fra netop dette område meget sødmefuld og generelt masseproducerede vine, hvor hovedfokus var på kvantitet fremfor kvalitet. Men nu producerer området absolut topklasse Riesling, hvorfor Riesling henover de mange år har opnået en kvalitetsmæssigt renæssance. 

Over halvdelen af verdens Riesling dyrkes i Tyskland. Disse Riesling-områder langs floderne består af skifferholdige skråninger, som skaber optimale vilkår for druens modning - prøv f.eks. Mosel eller Trittenheim. I Frankrig er det Alsace, der spiller den alt dominerende hovedrolle, hvad angår Riesling. Generelt vil Riesling produceret i Alsace-området kendetegnes ved at være frisk og knastør, uden så meget restsukker og med en god fylde, forårsaget af en relativt høj alkoholprocent. 

Man finder også den mere tørre Riesling blandt vinproducenterne i Østrig, nærmere områderne Kamptal, Wachau og Kremstal. Selvom Riesling leverer sine mest berømte vine under køligere himmelstrøg, så findes der også masser af fremragende Riesling-vine fra eksempelvis Australien, New Zealand og USA, med helt andre udtryk end de tyske og franske.

Hvordan fremstilles Riesling?

Riesling adskiller sig blandt andet ved, at den stort set aldrig fadlagres, i modsætning til feks. Chardonnay. Og derudover besidder gode vine, lavet på Riesling, et særdeles stort lagringspotentiale, blandt andet takket være druens naturligt høje syreniveau. Foruden at skabe fremragende fremragende tørre og søde vine, bruges Riesling, blandt andet i Tyskland, til fremstilling af deres bud på en mousserende vin, nemlig Sekt. 

Men faktisk findes der Riesling-vine i alle sødmegrader, og det er blot om at finde den, der passer bedst til sin egen smag, og til den sammenhæng, den skal bruges i. For Riesling kan, afhængigt af sødegraden, nemlig anvendes i mange forskellige sammenhænge. 

Hvor længe kan Riesling gemmes?

Riesling er en af de få hvidvinsdruer, der virkelig kan tåle tidens tand. Unge Riesling-vine er frugtige og aromatiske, med noter af grønne æbler, fersken, stikkelsbær, honning, rosenblade eller friskklippet græs. De er sprøde og livlige – takket være druens naturligt høje syreindhold. Men netop syren og det brede aromaspektrum gør Riesling ideel til lagring.

Mange forbinder Riesling med søde vine – og især de tyske Trockenbeerenauslese-vine egner sig fantastisk til at gemme i kælderen, da det høje sukkerindhold beskytter og forfiner vinen over tid. Men også tørre og halvtørre Riesling-vine har vist sig at kunne holde sig – og smage forrygende – i mere end 100 år!

I rådhuskælderen i Bremen ligger f.eks. tyske vine fra helt tilbage fra 1653 – heriblandt Riesling-baserede vine på fad. Mere almindelige lagringstider er dog 5–15 år for tørre Riesling-vine, 10–20 år for halvtørre og 10–30+ år for de søde.

"Petrol"-noten – elsket og hadet

En særlig duft, som ofte udvikles i ældre Rieslings, er den karakteristiske petrol-note – en aroma, der kan minde om petroleum, smøremidler eller gummi. Mange vinelskere ser denne duft som et kvalitetsstempel og et tegn på kompleksitet. Andre – særligt dem, der foretrækker unge og frugtige vine – finder den fremmed eller direkte frastødende.

Fænomenet skyldes et stof kaldet TDN (1,1,6-trimethyl-1,2-dihydronaphthalen), som dannes under lagring, når syre nedbryder visse naturlige farvestoffer (carotenoider) i vinen. Jo flere af disse forløbere, desto større sandsynlighed for, at vinen udvikler TDN – og dermed petrol – med alderen.

Faktorer, der øger TDN-potentialet i Riesling, er bl.a.:

• Modne druer (lavt udbytte og sen høst)

• Meget sollys

• Vandstress (særligt i varme, tørre marker uden kunstvanding)

• Høj syreindhold

Ironisk nok er disse netop kendetegn ved topkvalitet – så jo bedre vinen er, desto større sandsynlighed er der for, at den med tiden udvikler den særlige duft, som nogen elsker og andre forsøger at undgå. I Tyskland ser man ofte, at masseproducenter forsøger at minimere denne note, selvom det kan gå ud over vinens lagringsevne.

Ædelråd – hemmeligheden bag verdens mest luksuriøse Riesling-vine

Når vinelskere taler om de mest eksklusive hvide dessertvine i verden, går tankerne ofte til de fortryllende søde vine fremstillet på Riesling, der har fået lov til at udvikle det, man i vinens verden kalder ædelråd - eller Botrytis cinerea.

Bag dette næsten poetiske begreb gemmer sig en ganske særlig proces: Et naturligt angreb af svampen Botrytis cinerea, som perforerer druens skal og langsomt får vandet i druerne til at fordampe. Tilbage står en drue med ultrakoncentreret indhold – rigt på sukker, syre og aroma. Det er her, magien opstår.

Riesling-druer med ædelråd høstes langt senere end normalt – ofte i sene efterårsmåneder – og resultatet er nogle af de mest komplekse, balancerede og lagringsdygtige hvide vine, man overhovedet kan finde. De har ofte et naturligt sukkerindhold på flere hundrede gram pr. liter, men den høje syre sikrer en uovertruffen friskhed og elegance i smagen.

Det hele begyndte tilbage i slutningen af 1700-tallet på det legendariske Schloss Johannisberg i Tyskland, hvor en forsinket høst tillod ædel råddenskab at udvikle sig på druerne. Mod forventning viste vinen sig at være usædvanligt velsmagende – og en vinlegende var født.

I dag anvendes noble rot i udvalgte vinområder over hele verden – fra Clare Valley, Barossa Valley og Eden Valley i Australien til det kølige Tasmanien – men ingen steder har teknikken opnået samme kultstatus som langs Rhinens bredder i Tyskland.

Rieslings mange sødmegrader

Spätlese og Auslese er betegnelserne for de sødere Riesling-vine, der er høstet sent, mens Trocken og Feinherb er i den mere tørre kategori. Desuden vil Riesling fra Alsace også være i den tørre, men kraftige, ende af spektret. Generelt kan man sige, at Riesling-vine har en lavere alkoholprocent end andre vine og hvidvine - og mange Riesling-vine findes på 9% eller derunder. Og så er der den helt særlige GG - eller Grosses Gewächs - der er tørre og sent høstede druer. Denne type produceres traditionelt set ikke ret ofte, men på grund af klimaforandringerne, er det lykkedes oftere i de seneste år at få en god høst af denne type.

Foruden de tørre Riesling-vine, der går under betegnelsen “Trocken”, findes følgende inddelinger for sødegraden af tysk Riesling:

Kabinett: lav alkohol på typisk 8-9% og en diskret restsødme, hvilket giver en let vin i den tørre ende. 

Spätlese: Betyder “sen høst”. De fuldmodne druer skaber en vin med intensitet og fyldig krop.

Auslese: Betyder ”udvalgt høst”. Vinen laves altså i de gode høstår på nøje udvalgte druer, som er fuldt ud modne. Resultatet er en sød vin.

Beernauslese: Disse vine laves fra nærmest overmodne og håndplukkede druer, der er gået i råd, hvilket skaber en utrolig, sød vin.

Trockenbeerenauslese: En af de sødeste og samtidig dyreste tyske vine. Laves udelukkende i exceptionelle årgange.

Eiswein: laves, som navnet indikerer på frosne druer, der først knuses, hvorefter isen skilles fra druesaften. En meget sød dessertvin med højt syreindhold og dejlig kompleksitet.        

Rieslingens historie og oprindelse

Riesling har en lang og fascinerende historie. Druen nævnes første gang i skriftlige kilder helt tilbage i 1435, hvor grev Johann IV af Katzenelnbogen betalte "22 skilling for Riesling-stiklinger til vinmarken" i Rüsselsheim nær Rheingau. Dengang blev navnet stavet Rießlingen, og denne stavemåde optræder i mange samtidige dokumenter. Den moderne stavemåde, Riesling, dukker første gang op i 1552 i en latinsk urtebog skrevet af Hieronymus Bock.

Der findes også et gammelt kort fra Kintzheim i Alsace fra 1348 med teksten zu dem Russelinge, men det er uklart, om det henviser til druen. I 1477 optræder Riesling dog med navnet Rissling i Alsace. I den østrigske region Wachau findes et lille vandløb og en vinmark ved navn Ritzling, som lokalt hævdes at have givet navn til druen – dog uden nogen dokumentation, og derfor betragtes det som usandsynligt.

Tidligere blev det hævdet, at Riesling stammer fra vilde vinstokke i Rhindalen, men uden beviser. Moderne DNA-analyser foretaget af Ferdinand Regner har vist, at den ene forælder til Riesling er den gamle sort Gouais blanc – kendt i Tyskland som Weißer Heunisch – som i middelalderen var udbredt blandt både franske og tyske bønder. Den anden forælder er et kryds mellem en vild vin og sorten Traminer.

Det tyder derfor på, at Riesling opstod i Rhindalen, hvor både Traminer og Heunisch har været dyrket i århundreder. Men da forældresorterne har rødder på hver sin side af Adriaterhavet, kan krydsningen i princippet være sket mange steder.

Der er også blevet spekuleret i, om den røde variant af Riesling er den oprindelige form, som den hvide Riesling senere udspringer fra – men det er endnu ikke bevist. De genetiske forskelle mellem rød og hvid Riesling er dog meget små, ligesom det er tilfældet med Pinot noir og Pinot gris.

Hvordan skal Riesling nydes? En vin, der kan bruges i adskillige sammenhænge

Især kombinationen af druens store frugtige sødme og den høje grad af syre, betyder, at Riesling har en helt speciel stil, der hos de gode producenter emmer af karakter, charme og læskende lækkerhed. Den høje syre er  med til at skabe et harmonisk modspil i de søde udgaver af Riesling - som er helt essentielt for oplevelsen. Denne balance mellem det søde og det syrlige gør de søde Riesling-vine i stand til at klare mange forskellige retter.

Riesling-druen er både drikkevenlig - men også meget madvenlig. Den kan på grund af sine mange forskellige sødmegrader bruges i enormt mange sammenhænge - lige fra de helt lette sommerretter til det asiatiske køkken. For eksempel går både tør samt sød Riesling rigtigt godt til sushi, og det er endda blevet “in” at tænke sød Riesling ind som et bud på den bedste drue til julemaden, hvor den spiller rigtig fint sammen med de kraftige og sødmefulde tilbehør, der traditionelt kommer på bordet juleaften. Prøv det!